”Boligfællesskabet Voldgade 69” ligger tæt på det naturskønne område ”Kilen” hvor vand, skov, sportsfaciliteter og indkøb findes i det nære miljø.
Boligfællesskabet er beliggende i stueetagen og på 1.sal.
I stueetagen er der et stort fælles køkken og en spisestue med mulighed for at spise sine måltider i fællesskab med øvrige beboere. Der er fra køkkenet i stuen direkte adgang til overdækket terrasse med mulighed for at spise udendørs, grille mm.
På 1.sal er der et stort fælles køkken, en stor opholds og tv-stue med muligheder for fælles aktiviteter.Fra stuen er der direkte adgang til stor overdækket altan med mulighed for at nyde udendørs aktiviteter.Alle fællesarealer er handicapvenlige.
Vi tilstræber et hyggeligt og hjemligt miljø.Her er lyst og hygge med blomster, lys mmVi pynter til højtiderne.
Man bor i sin egen lejlighed efter almenlejeloven.Stueetagens lejligheder har udgang til en lille flisebelagt terrasse med plads til et cafesæt.På 1. sal har de største lejligheder egen terrasse.Lejlighederne er lyse 2. værelses lejligheder med stue og køkken i et. Soveværelse og stort badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler.Alle lejligheder er handicapvenlige.Der er i alt plads til 20 beboere fordelt på de to etager.15 boliger § 105 (Længerevarende botilbud)4 tryghedsboliger § 105 (længerevarende botilbud)1 træningslejlighed § 84
Der er ansat sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere og pædagoger.Der er vågen nattevagt.Der er faste vikarer tilknyttet stedet.Vi er uddannelsessted for social og sundhedsassistent og sygeplejestuderende
Varm mad kan bestilles fra Struer kommunes fælleskøkken. Maden leveres i frossen tilstand og skal opvarmes i mikroovn.Der støttes til de øvrige måltider.Der støttes til at lave indkøbseddel, handle og eller bestille købmandsvarer til levering.
Vi arbejder med indsatsmål aftalt mellem beboerne og deres sagsbehandler.Vi arbejder pædagogisk med en Recovery og Rehabiliterende tilgang.Støtten vurderes individuelt og ydes tilpas afmålt ift. at kunne opretholde eller træne egne færdigheder og dermed opnå livsduelighed og livskvalitet.Vi arbejder med empowerment begrebet for at man som beboer får styrket egen handlekraft, selvbestemmelses- og beslutningsret.Personalet arbejder i teams og som beboer er man tilknyttet et kontaktteam.